Om Vi2sammen

Vi2Sammen blev stiftet i 2019 af Elin Steppat Hausle og Erik Haule Steppat.

Vi2sammen er en visionær virksomhed, hvis mission er at skabe positive forandringer på det danske arbejdsmarked. Vi drømmer om at sætte arbejdsmiljø, trivsel, HR og jura på dagsordenen, og vores ambition er at kunne holde jer i hånden hele vejen, mens vi sikrer bedre kvalitet og reel forskel.

Elin Steppat Hausle, Cand. Jur, er stifteren af Vi2sammen.

Elin har mange års erfaring som forhandler, mediator samt personale- og HR chef i kommuner og det private erhvervsliv.

Elin har tre primære ansvarsområder: 

  • ⚖️ Jura-specialist: Elin er vores in-house ekspert inden for HR- og personalejura og fungerer desuden som jura-censor på CBS
  • ⚗️ Specialiserede arbejdsmiljøopgaver: Hun er den, I kommer i kontakt med, når arbejdsmiljøet skal gennemarbejdes
  • 🕴️ Daglig drift, strategi og intern administration: Elin står for hele driften i Vi2sammen, og er den, der, som hun selv siger, tegner de store, grove, norske træk for vores strategi

Erik Hausle Steppat, pædagog og fællestillidsmands, er medstifter af Vi2sammen.

Erik har mange års erfaring som underviser, FTR og grafisk facilitator.

Erik har to primære ansvarsområder:

  • 👷 Arbejdsmiljø- og uddannelse: Erik underviser og udvikler produkter, kurser og tilbud til virksomheder inden for arbejdsmiljø
  • 🖌️ Grafisk facilitering: Han skaber sammenhæng og fælles forståelse ved hjælp af grafisk facilitering til møder og uddannelser. Han underviser også i det som separat kursus

Anna Sofie Zaar Hastrup, selvlært, er kommunikationsmedarbejder i Vi2sammen.

Anna har flere års erfaring som både frivillig, forperson og kommunikationsmedarbejder i politiske organisationer, studiepolitik og ungdomsfagforeninger.

Anna har tre primære ansvarsområder:

  • 🔗 Content: Anna holder vores LinkedIn-profil opdateret med indhold, der både informerer og engagerer jer
  • 📃 Hjemmeside: Hun arbejder med vores hjemmeside og skaber indbydende tekster, der fanger og informerer vores besøgendes opmærksomhed
  • 🎨 Grafisk design: Anna bringer sin kreativitet ind i vores grafiske udtryk, hvilket giver et visuelt tiltalende og ensartet udtryk for både materialer, hjemmeside og LinkedIn